Horsens Gl. Rådhus

Den stolte gamle rådhusbygning i Horsens trængte efter mange års fremvisninger til en kærlig hånd. Derfor fik Rosenberg Malerfirma til opgave at bringe de mange smukke lokaler tilbage til fordums ære og værdighed.

Der var brug for mere end en hurtig klat maling før end bygningen atter kunne slå dørene op for nysgerrige gæster.

Det gamle rådhus har til huse i en røde bygning med Horsens’ nok mest velkendte klokketårn. Det er bygget på fundamentet af en middelalderlig bygning, som menes at have været et helligåndshus. Det lille torv foran bygningen vidner om, bygningen i middelalderen lå lige indenfor den vestlige byport mellem ca.1300 og ca. 1550.

Allerede omkring 1585 så byens første rådhus dagens lys på netop denne plet. I 1751 blev bygningen ombygget i barok stil med kælder og stueetage. Efter mange års klager over pladsmangel blev rådhuset revet ned og et nyt opført i 1855 af arkitekt var H.C. Zeltner.

Over hovedindgangen står ’Sub lege libertas’ som på dansk betyder ’Frihed under loven’.

Ud over borgmesterkontor, byrådssal og bytingssal husede rådhuset også byfoged- og kæmnerkontorer samt politistationen, tingstuen. I 1985 gik rådhuset på pension og blev i stedet indrettet til Byarkiv og Turistinformation, som i dag kan nyde deres nymalede omgivelser.


Relateret Arbejde